Business i Hørsholm: Dialog, bymidte og politisk ansvar i fokus for erhvervslivet i april 2026

AfNyheder om business

I april 2026 var Hørsholm Kommune i fokus for erhvervslivet på flere fronter: fra politisk ansvar og kommunal økonomi til dialog med virksomheder og arbejdet med bymidten. Måneden markerede både en fortsættelse af tidligere tendenser og nye signaler om, at kommunen forsøger at skrue op for samarbejdet med erhvervslivet, samtidig med at den fortsat står over for kritik for sin erhvervsvenlighed. For virksomheder i og omkring Hørsholm var måneden præget af åbne møder, politiske signaler og en tydelig opmærksomhed på, hvordan bymidten og beskæftigelsen kan styrkes lokalt.

Kort overblik

I april 2026 var Hørsholm Kommune karakteriseret ved en kombination af politisk ansvar, økonomisk pres og et tydeligt fokus på dialog med erhvervslivet. Kommunen havde netop afsluttet et budgetår med en betydelig overskridelse, hvilket satte rammen for de politiske prioriteringer i 2026. Samtidig fortsatte kommunen sit arbejde med at forbedre sin position i målinger af lokal erhvervsvenlighed, hvor den i 2025 lå på plads 83 ud af 91 kommuner. For virksomheder betød det, at der var både pres og muligheder i forhold til samarbejde, bymidteudvikling og beskæftigelse.

En række konkrete begivenheder og beslutninger i april 2026 understregede, at Hørsholm Kommune forsøgte at styrke kontakten til erhvervslivet. Det gjaldt både formelle møder med politikere og mere uformelle initiativer som nytårskur og dialogmøder, som var sat i gang tidligere på året, men hvis effekter og signaler blev diskuteret og vurderet i april. For virksomheder i kommunen var det en måned, hvor de kunne følge med i, hvordan politikere og administration reagerede på både økonomiske udfordringer og kritik fra erhvervsorganisationer.

Samtidig var der en tydelig opmærksomhed på bymidten og erhvervsudvikling, som også blev taget op i bredere nationale sammenhænge. Dansk Erhverv og andre aktører arbejdede med anbefalinger til, hvordan bymidter kunne fremtidssikres, og Hørsholm Kommune var en del af denne debat, selvom den ikke var centralt nævnt i de største nationale initiativer. For lokale virksomheder var det en påmindelse om, at bymidten og erhvervsudviklingen stadig var centrale temaer, også i en kommune, der ofte blev omtalt for sin lave placering i erhvervsvenlighedsmålinger.

Politisk ansvar og kommunal økonomi

I april 2026 var Hørsholm Kommune stadig i gang med at forholde sig til en betydelig budgetoverskridelse for 2025 på 41 millioner kroner. Denne overskridelse blev nævnt i en politisk klumme, der markerede starten på 2026 og understregede, at kommunen ikke ønskede at gentage fejlen. For erhvervslivet var det et signal om, at kommunen stod over for økonomiske udfordringer, som kunne påvirke både investeringer og serviceydelser. Det betød også, at politikerne måtte prioritere skarpt, hvilket kunne have konsekvenser for projekter, der berørte virksomheder og bymidten.

Den politiske klumme, der blev offentliggjort i starten af 2026, pegede på, at kommunalbestyrelsen skulle tage ansvar for at sikre en mere stabil økonomi. Det var et tydeligt signal til erhvervslivet om, at kommunen var bevidst om, at en usikker økonomi kunne påvirke tilliden til kommunen som samarbejdspartner. For virksomheder, der afhænger af kommunale tjenester og samarbejde, var det vigtigt at følge med i, hvordan kommunen håndterede overskridelsen og hvilke besparelser eller prioriteringer, der blev foreslået.

Samtidig var der en tydelig opmærksomhed på, at kommunen skulle tænke nyt i forhold til udvikling og samarbejde. Det var ikke kun et spørgsmål om at spare penge, men også om at finde nye måder at arbejde sammen med erhvervslivet på. For virksomheder i Hørsholm kunne det betyde, at der var mulighed for at deltage i dialoger om, hvordan kommunen kunne støtte beskæftigelse og bymidteudvikling, også i en periode med økonomisk pres.

Dialog med erhvervslivet

I april 2026 var Hørsholm Kommune fortsat i gang med at styrke dialogen med erhvervslivet. Kommunen havde tidligere på året inviteret virksomheder til åben dialog med politikerne, og disse initiativer blev fortsat diskuteret og evalueret i april. Møderne var åbne for alle virksomheder med interesse i Hørsholms erhvervsudvikling, og virksomheder blev opfordret til at tilmelde sig og skrive inden mødet. Det var et tydeligt signal om, at kommunen ønskede at høre fra erhvervslivet og inddrage deres perspektiver i beslutningsprocessen.

For virksomheder var disse dialogmøder en mulighed for at påvirke politiske beslutninger og kommunale strategier. Det kunne handle om alt fra bymidteudvikling til beskæftigelse og infrastruktur. At møderne var åbne og inkluderende, betød også, at selv mindre virksomheder kunne deltage og få deres stemme hørt. Det var særligt vigtigt i en kommune, der ofte blev kritiseret for sin erhvervsvenlighed, og hvor virksomheder måske følte, at de ikke altid blev taget alvorligt.

Samtidig var der en tydelig opmærksomhed på, at dialogen skulle være konstruktiv og resultatorienteret. Det var ikke kun et spørgsmål om at lytte, men også om at handle på de input, der kom fra erhvervslivet. For virksomheder var det vigtigt at se, om kommunen fulgte op på de løfter og signaler, der blev givet i dialogmøderne. Det kunne være alt fra konkrete projekter til ændringer i kommunale processer og tjenester.

Erhvervsvenlighed og DI’s måling

I april 2026 var Hørsholm Kommune stadig i fokus for erhvervsvenlighedsmålinger. Dansk Industri (DI) havde i 2025 målt, at Hørsholm Kommune lå på plads 83 ud af 91 kommuner, hvilket var en forbedring i forhold til 2024, hvor kommunen var bundproppen. Denne placering var en del af en længerevarende tendens, hvor Hørsholm havde ligget i bunden af målingen i mange år. For erhvervslivet var det et tydeligt signal om, at der stadig var meget at gøre for at forbedre kommunens image og praksis.

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, var Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed, og den blev brugt af både politikere og erhvervsorganisationer til at vurdere, hvordan kommuner stod i forhold til hinanden. For Hørsholm Kommune var det en påmindelse om, at der var behov for at forbedre både kommunikation, service og samarbejde med virksomheder. Det kunne handle om alt fra byggesager til tilsyn og tilladelsesprocesser.

For virksomheder i Hørsholm var placeringen i bunden af målingen både en udfordring og en mulighed. Det var en udfordring, fordi det kunne påvirke tilliden til kommunen og gøre det sværere at tiltrække nye virksomheder. Men det var også en mulighed, fordi det gav kommunen et klart mål for, hvad der skulle forbedres. I april 2026 var der en tydelig opmærksomhed på, at Hørsholm Kommune skulle arbejde aktivt på at forbedre sin position i fremtidige målinger.

Bymidteudvikling og partnerskaber

I april 2026 var bymidteudvikling et centralt tema for Hørsholm Kommune. Dansk Erhverv og andre aktører arbejdede med anbefalinger til, hvordan bymidter kunne fremtidssikres, og Hørsholm Kommune var en del af denne debat. For virksomheder i bymidten var det vigtigt at følge med i, hvordan kommunen håndterede udfordringer som faldende besøgstal, ændrede forbrugsvaner og konkurrence fra onlinehandel.

En række konkrete initiativer og projekter blev diskuteret i april, som kunne have betydning for bymidten. Det kunne handle om alt fra infrastruktur til events og markedsføring. For virksomheder var det vigtigt at se, om kommunen investerede i at gøre bymidten mere attraktiv og tilgængelig. Det kunne være alt fra parkering til offentlige rum og faciliteter.

Samtidig var der en tydelig opmærksomhed på, at bymidteudvikling krævede partnerskaber mellem kommunen, erhvervslivet og andre aktører. Det var ikke kun et spørgsmål om kommunale investeringer, men også om, hvordan virksomheder kunne samarbejde om at skabe en levende bymidte. For virksomheder i Hørsholm var det en mulighed for at deltage i initiativer, der kunne styrke både deres egen forretning og bymidten som helhed.

Kommunalbestyrelsen og ledelsesændringer

I april 2026 var Hørsholm Kommune også i fokus for ledelsesændringer. Kommunaldirektøren i Hørsholm skiftede til Brøndby Kommune, hvilket var en betydelig ændring for kommunen. Denne ændring blev godkendt på et ekstraordinært møde i Brøndby Kommunalbestyrelse, og det var et signal om, at Hørsholm Kommune skulle finde en ny kommunaldirektør. For erhvervslivet var det vigtigt at følge med i, hvordan kommunen håndterede overgangen og hvilke profiler, der blev ansat.

En ny kommunaldirektør kunne have betydning for, hvordan Hørsholm Kommune arbejdede med erhvervslivet og bymidteudvikling. Det kunne handle om alt fra strategier til samarbejdsformer og prioriteringer. For virksomheder var det vigtigt at se, om den nye ledelse ville tage initiativ til at forbedre kommunens erhvervsvenlighed og styrke dialogen med erhvervslivet.

Samtidig var der en tydelig opmærksomhed på, at kommunalbestyrelsen skulle tage ansvar for at sikre en stabil og effektiv administration. Det var særligt vigtigt i en periode med økonomiske udfordringer og ledelsesændringer. For virksomheder var det en påmindelse om, at kommunen stadig var et vigtigt samarbejdspartner, og at det var nødvendigt at følge med i, hvordan politikere og administration håndterede disse ændringer.

Kilder

Lignende indlæg