Business i Hørsholm: Erhvervsvenlighed, Weibel-afklaring og arbejdsmarked
September 2026 var præget af to erhvervspolitiske temaer i Hørsholm Kommune: kommunens placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed og en myndighedsafklaring af radarproducenten Weibel Scientifics testcenter. Samtidig indgik Hørsholm Kommune et strategisk partnerskab om naturbaseret mental sundhed, der blev knyttet til beskæftigelsesindsatsen.
Kort overblik
Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed placerede Hørsholm Kommune som nummer 80 i 2026 mod nummer 83 året før. Fremgangen var begrænset, men undersøgelsen viste samtidig, at kommunens samlede vurdering blandt de deltagende virksomheder var faldet fra 3,38 til 3,10 på en skala fra 1 til 5.
Hørsholm stod stærkere på uddannelse og arbejdskraft end på den samlede erhvervsvenlighed. Kommunen blev placeret som nummer 24 i kategorien uddannelse og arbejdskraft og havde ifølge undersøgelsen landets sjettehøjeste andel af 25-66-årige med en uddannelse efter grundskolen.
September bød også på en konkret sag om rammerne for en lokal højteknologisk virksomhed. Forsvarsministeriet meddelte Hørsholm Kommune, at Weibels testcenter var lovligt, og at virksomheden måtte udvide sine testfaciliteter i området. Afgørelsen afsluttede en længere myndighedssag om testcentrets udvidelser.
- Hørsholm steg fra plads 83 til plads 80 i DI’s samlede måling.
- 32 virksomheder med tilsammen 936 arbejdspladser indgik i besvarelserne fra Hørsholm.
- Weibel Scientific fik myndighedsafklaring om testcentret og mulighed for at udvide testfaciliteterne.
- Et nyt partnerskab om naturbaseret mental sundhed blev koblet til kommunens beskæftigelsesindsats.
Erhvervsvenligheden rykkede frem, men dialogen haltede
DI’s undersøgelse viste, at Hørsholm Kommune samlet rykkede tre pladser frem i 2026. Placeringen som nummer 80 byggede på fire lige vægtede kategorier: overordnet erhvervsvenlighed, infrastruktur og energi, uddannelse og arbejdskraft samt kommunal administration. Resultatet gav kommunen en bedre samlet placering end året før, men viste samtidig, at fremgangen ikke dækkede over en entydigt positiv vurdering fra virksomhederne.
I kategorien overordnet erhvervsvenlighed og dialog blev Hørsholm Kommune placeret som nummer 91. Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering faldt fra 3,38 til 3,10. For en kommune med mange højtuddannede borgere og en betydelig lokal arbejdspladsbase gjorde resultatet dialogen mellem kommune og virksomheder til et centralt erhvervspolitisk spørgsmål.
Undersøgelsen byggede på svar fra 32 virksomheder, som tilsammen repræsenterede 936 arbejdspladser. Det svarede til 12 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Besvarelserne var derfor ikke en optælling af alle lokale virksomheder, men de gav et konkret billede af de prioriteringer, som de deltagende virksomheder lagde vægt på.
Virksomhederne fremhævede især behovet for bedre dialog med Hørsholm Kommune, en stærkere kommunal administration samt fokus på infrastruktur, transport og arbejdskraft. For erhvervslivet handlede målingen dermed ikke alene om kommunens placering, men om de praktiske vilkår for at drive virksomhed, rekruttere medarbejdere og få svar på myndighedsspørgsmål.
Uddannelse og arbejdskraft var kommunens tydeligste styrke
Hørsholm Kommunes bedste resultat i DI-målingen lå i kategorien uddannelse og arbejdskraft, hvor kommunen blev placeret som nummer 24. Undersøgelsen fremhævede, at Hørsholm havde landets sjettehøjeste andel af 25-66-årige med en uddannelse efter grundskolen. Det var et lokalt arbejdsmarkedsmæssigt fortrin, fordi virksomhederne havde adgang til en befolkning med et højt formelt uddannelsesniveau.
Folkeskolerne blev samtidig placeret som nummer seks på kompetencedækning, og Hørsholm indtog førstepladsen i målingen af elevernes trivsel i skolen. De resultater vedrørte ikke virksomhedernes daglige drift direkte, men de beskrev de langsigtede forudsætninger for kommunens arbejdsstyrke og for familier, der overvejede at bo i området.
Den høje placering på uddannelse og arbejdskraft stod i kontrast til de lavere resultater for dialog, administration og infrastruktur. For lokale virksomheder betød det, at Hørsholm havde stærke kompetencemæssige forudsætninger, men samtidig skulle omsætte disse forudsætninger til mere velfungerende kontakt med kommunen og bedre rammer for transport og erhvervsdrift.
DI’s resultater pegede dermed på en konkret opgave for Hørsholm Kommune: at forbinde den veluddannede lokale arbejdsstyrke med virksomhedernes behov for rekruttering, myndighedsbetjening og udviklingsmuligheder. Kommunen oplyste, at den ville arbejde på at omsætte sine styrker til bedre rammer for virksomheder og arbejdspladser.
Weibel-sagen gav afklaring om et lokalt testcenter
Den 28. september blev det offentliggjort, at Forsvarsministeriet havde meddelt Hørsholm Kommune, at Weibel Scientifics testcenter var lovligt. Samtidig fik virksomheden mulighed for at udvide sine testfaciliteter i området. Afgørelsen havde direkte betydning for en af kommunens teknologivirksomheder og for de fysiske rammer omkring virksomhedens udviklings- og testaktiviteter.
Sagen var opstået, fordi testcentret i forbindelse med en udvidelse viste sig ikke at have haft tilladelse til de udvidelser, der var gennemført siden 1990’erne. Hørsholm Kommune havde derfor anmeldt forholdet i sommeren 2026. Den efterfølgende myndighedsafklaring fastslog, at testcentret kunne fortsætte på et lovligt grundlag.
Weibel Scientific var grundlagt i 1977 og producerede radarer. Virksomheden var ejet af anden generation, Thomas Øiseth Munkholm og Tina Munkholm Larsen Møller. Afgørelsen havde derfor betydning både for en konkret virksomhed og for kommunens mulighed for at fastholde et specialiseret teknologimiljø med aktiviteter, der krævede særlige testfaciliteter.
For Hørsholm Kommune viste sagen, at erhvervsudvikling og myndighedsbehandling hang tæt sammen. Når en virksomhed havde behov for at udvide tekniske anlæg, skulle udvidelsen kunne rummes inden for de relevante regler og samtidig afklares effektivt. Den endelige afgørelse gav Weibel et formelt grundlag for den videre udvikling af testfaciliteterne.
Beskæftigelsesindsatsen blev koblet til naturbaseret mental sundhed
Den 29. september oplyste Hørsholm Kommune, at kommunen havde indgået et strategisk partnerskab med et nyt center for naturbaseret mental sundhed. Partnerskabet blev knyttet til beskæftigelsesindsatsen i Hørsholm Kommune og placerede dermed et sundheds- og trivselsorienteret tilbud i en arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng.
Partnerskabet var relevant for erhvervslivet, fordi kommunens beskæftigelsesindsats havde betydning for virksomheder, der rekrutterede lokalt, og for borgere, der skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Ved at koble naturbaseret mental sundhed til indsatsen rettede kommunen opmærksomheden mod forhold, der kunne påvirke borgeres mulighed for at fastholde eller genoptage arbejde.
Oplysningen om partnerskabet beskrev ikke konkrete resultater for virksomheder eller et bestemt antal deltagere. Den viste derimod, at Hørsholm Kommune arbejdede med en beskæftigelsesindsats, hvor mental sundhed indgik som et særskilt element. For arbejdsmarkedet i kommunen var det især vigtigt, fordi virksomhedernes adgang til arbejdskraft også afhang af, om borgere kunne fastholde tilknytningen til job.
Partnerskabet kom få uger efter DI’s måling, der fremhævede arbejdskraft som et centralt område for kommunens erhvervsudvikling. Sammenholdt med målingens fokus på rekruttering og kompetencer gav initiativet et eksempel på, hvordan Hørsholm Kommune forsøgte at arbejde med arbejdsudbuddet gennem beskæftigelses- og trivselstiltag frem for alene gennem erhvervsservice.
September samlede kommunens erhvervspolitiske udfordringer
Begivenhederne i september viste et todelt billede af Hørsholm Kommunes erhvervsvilkår. På den ene side havde kommunen en højt uddannet befolkning, stærke skoleindikatorer og en placering, der forbedredes i DI’s samlede rangliste. På den anden side viste virksomhedernes svar, at dialog, administration, infrastruktur og transport fortsat var områder, hvor kommunen blev vurderet svagere.
Weibel-sagen gjorde udfordringen konkret. En lokal virksomhed med behov for specialiserede testfaciliteter var afhængig af, at plan- og myndighedsforhold blev afklaret. Den endelige lovliggørelse gav virksomheden mulighed for at udvide, men forløbet viste også, at erhvervsudvikling krævede tydelige rammer omkring eksisterende og nye anlæg.
DI’s undersøgelse og Weibel-afgørelsen handlede om forskellige dele af erhvervslivet, men de berørte samme grundspørgsmål: hvordan Hørsholm Kommune skabte stabile vilkår for virksomheder. Den ene sag handlede om kommunens løbende dialog og administration, mens den anden handlede om en konkret virksomheds adgang til at fortsætte og udbygge sine aktiviteter.
Ved udgangen af september stod Hørsholm Kommune derfor med både dokumenterede styrker og tydeligt identificerede forbedringsområder. Uddannelse, arbejdskraft og skoleforhold var stærke sider i målingen. Virksomhedernes vurderinger pegede samtidig på, at kommunen skulle forbedre kontakten til erhvervslivet og skabe bedre sammenhæng mellem virksomheders behov og den kommunale sagsbehandling.
