Business i Hørsholm: Nye virksomheder, lav erhvervsplacering og mere dialog med erhvervslivet

Afadmin

Juli 2026 blev en måned, hvor Hørsholm Kommune fortsatte arbejdet med at styrke rammerne for virksomheder gennem dialog, planlægning og rekruttering. Kommunens egen erhvervsindsats var fortsat centreret om samarbejde med lokale aktører, mens den politiske retning pegede på en mere aktiv erhvervskommune med fokus på infrastruktur, partnerskaber og turisme. Samtidig viste de seneste lokale erhvervsmålinger, at Hørsholm stadig havde et stykke vej til de stærkeste kommuner på erhvervsvenlighed, selv om udviklingen var gået fremad i forhold til året før.[1][7][8]

Kort overblik

Hørsholm Kommune stod i juli 2026 med et erhvervsliv, der både var præget af nye virksomhedsetableringer og en kommunal ambition om at forbedre vilkårene for vækst. Kommunen havde i foråret åbnet for mere direkte dialog med virksomhederne, og det politiske grundlag for perioden 2026-2029 lagde vægt på en tydelig erhvervsstrategi og et tættere samarbejde mellem kommune og erhvervsliv.[4][7]

På den mere konkrete side viste lokale opgørelser, at der fortsat kom nye virksomheder til Hørsholm, og at det lokale marked også rummede en betydelig mængde ledige erhvervslokaler. Samtidig understregede DI’s erhvervsvenlighedsmåling, at kommunen stadig lå blandt de lavest placerede, selv om den havde forbedret sig markant fra bundplaceringen året før.[2][8][14]

For virksomheder betød det, at juli 2026 blev en måned, hvor Hørsholm Kommune både fremstod som et område med potentiale og som en kommune under pres for at omsætte ambitioner til mere målbare forbedringer i hverdagen for erhvervslivet.[4][7][8]

Kommunens erhvervslinje blev skærpet

Hørsholm Kommune havde i 2026 sat en tydeligere kurs for erhvervspolitikken, og det fælles politiske grundlag for 2026-2029 beskrev kommunen som en aktiv og samarbejdsorienteret erhvervskommune. Her blev der lagt vægt på bæredygtig vækst, en tydelig erhvervsstrategi, styrket dialog og partnerskaber samt fokus på velfungerende infrastruktur.[7]

Den linje var ikke kun politisk formuleret, men blev også fulgt op i praksis. Kommunen inviterede i foråret virksomheder til et åbent møde med Erhvervs-, Bymidte- og Beskæftigelsesudvalget, hvor lokale virksomheder kunne tage direkte dialog om vilkår og den fremtidige erhvervsindsats. For lokale virksomheder var det et signal om, at erhvervspolitikken ikke kun blev behandlet administrativt, men også i en mere direkte kontakt mellem beslutningstagere og erhvervsliv.[4]

For juli 2026 havde den tilgang betydning, fordi den satte rammen for resten af årets arbejde. Når en kommune samtidig ønsker at styrke både erhvervsstrategi og infrastruktur, handler det i praksis om alt fra adgangsforhold og planlægning til kommunens måde at håndtere henvendelser fra virksomheder på. Det er forhold, som påvirker både mindre virksomheder og større arbejdspladser i kommunen.[7][16]

Nye virksomheder gav aktivitet i byens erhvervsliv

Lokale registre viste, at der i juli blev registreret en række nye virksomheder i Hørsholm, blandt andet inden for detailhandel, maskinfremstilling, ejendomsadministration, engroshandel, arkitektvirksomhed og ejendomshandel. Det omfattede blandt andre BH-Køkkener ApS, CNC Development ApS, HMS Grøn Energi ApS, KOPL ApS og REALMÆGLERNE BRØNSHØJ ApS, som alle havde adresse i kommunen.[2]

Den type etableringer gav et billede af et erhvervsliv, der ikke var begrænset til én branche. Der var både tekniske virksomheder, rådgivning, handel og ejendomsrelaterede aktiviteter repræsenteret, og det er væsentligt i en kommune som Hørsholm, hvor erhvervsprofilen i forvejen er præget af blandede virksomhedstyper frem for store industriklynger. For kommunen betyder det, at erhvervsarealer, lokal planlægning og adgang til kvalificeret arbejdskraft får særlig betydning.[2][7]

At nye virksomheder vælger Hørsholm, siger ikke i sig selv noget om væksttempoet, men det viser, at kommunen fortsat havde en tilstrømning af erhvervsaktører. Når en kommune samtidig arbejder aktivt med rekruttering og erhvervsdialog, bliver de nye etableringer et vigtigt tegn på, at markedet stadig oplever en lokal værdi i at placere sig i Hørsholm Kommune.[2][16]

Erhvervsvenligheden var stadig en udfordring

Dansk Industris seneste måling placerede Hørsholm Kommune som nr. 83 ud af 91 kommuner. Det var fortsat en lav placering, men også en forbedring i forhold til 2024, hvor kommunen lå sidst i målingen som nr. 91.[8]

Placeringen var vigtig, fordi den gav et samlet billede af erhvervslivets oplevelse af kommunens rammer. For virksomheder i Hørsholm Kommune handlede det ikke kun om den politiske ambition, men også om den daglige oplevelse af service, sagsbehandling, adgang til arbejdskraft og samarbejde med kommunen. Når en kommune ligger i den lave ende af en landsdækkende måling, bliver forbedringer i praksis et centralt konkurrenceparameter for at fastholde og tiltrække virksomheder.[8]

Set i juli 2026 var DI-målingen derfor ikke blot en statistisk placering, men en påmindelse om, at Hørsholm Kommune stadig havde behov for at omsætte sine egne erhvervsambitioner til mere mærkbare resultater. Den forbedring, som kommunen allerede havde opnået i forhold til året før, viste dog samtidig, at der var bevægelse i den rigtige retning.[7][8]

Arbejdskraft og rekruttering fyldte i den lokale hverdag

Rekruttering var et centralt tema for erhvervslivet i Hørsholm Kommune, og kommunen havde selv en side med hjælp til virksomheder, der søgte arbejdskraft. Her kunne virksomheder kontakte kommunens virksomhedsvagt og Jobcenteret for støtte og vejledning, hvilket viste, at beskæftigelsesindsatsen var tænkt som en del af erhvervsservicen.[16]

For en kommune med mange mindre og mellemstore virksomheder er adgang til arbejdskraft ofte lige så vigtig som erhvervsarealer og lokal planlægning. Når kommunen tilbyder hjælp til rekruttering, er det derfor ikke en perifer service, men et konkret konkurrenceelement, som kan afgøre, om en virksomhed kan udvide, fastholde drift eller rekruttere til specialiserede opgaver. Det gjaldt også i juli 2026, hvor virksomheder fortsat måtte navigere i et arbejdsmarked med krav om både fleksibilitet og kvalifikationer.[16]

Det lokale beskæftigelsesbillede understregede samtidig, at Hørsholm Kommune havde en relativt stor koncentration af ansatte hos den største arbejdsgiver, som stod for en meget stor del af den lokale beskæftigelse. Det gjorde arbejdsmarkedet følsomt over for ændringer i enkelte større arbejdspladser og understregede behovet for et bredt og stabilt erhvervsgrundlag.[6]

Erhvervslokaler, plads og byudvikling satte deres præg

Markedet for erhvervslokaler viste i juli 2026, at der var en betydelig mængde ledig kapacitet i Hørsholm. En opgørelse over lokaler til leje viste 75 ledige erhvervslokaler, 27.405 ledige kvadratmeter og en gennemsnitlig pris på 1.028 kroner pr. kvadratmeter årligt uden drift.[14]

For erhvervslivet er den slags tal relevante, fordi de siger noget om udbud, efterspørgsel og lokal fleksibilitet. Et marked med mange ledige lokaler kan gøre det lettere for nye virksomheder at finde plads, men det kan også afspejle udfordringer i udlejningen eller en strukturel tilpasning i den lokale by- og erhvervsudvikling. I Hørsholm Kommune var denne type forhold tæt knyttet til kommunens rolle som planmyndighed og til den overordnede diskussion om bymidte og erhvervsstruktur.[12][14]

Kommunens arbejde med erhvervsliv og bymidte hang derfor sammen. Hvis Hørsholm Kommune ønskede at styrke handelsliv og erhvervsaktivitet, skulle den ikke kun tiltrække nye virksomheder, men også skabe rammer, hvor lokaler, trafik, tilgængelighed og byliv spillede bedre sammen. Det var en af de mere praktiske udfordringer, som lå under de politiske målsætninger i 2026.[7][12]

Udvalgte forhold i juli 2026 Oplysning
DI’s placering Nr. 83 ud af 91 kommuner
Placering året før Nr. 91 ud af 91 kommuner
Ledige erhvervslokaler 75
Ledige kvadratmeter 27.405 m2
Gennemsnitlig leje 1.028 kr. pr. m2 årligt uden drift

Juli efterlod en kommune med potentiale og pres

Samlet set var juli 2026 en måned, hvor Hørsholm Kommune stod midt mellem ambition og virkelighed. Kommunen havde selv formuleret en mere aktiv erhvervskurs, og både dialogmøder, rekrutteringshjælp og erhvervspolitiske målsætninger pegede på et ønske om at gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder.[4][7][16]

Men tallene viste også, at udfordringerne ikke var løst. DI-målingen placerede fortsat kommunen langt nede i feltet, og den lokale erhvervsstruktur krævede opmærksomhed på både arbejdsmarked, lokaler og kommunal service. For virksomheder i Hørsholm Kommune var det derfor en måned, hvor det lokale erhvervsklima fremstod som et område med tydelig bevægelse, men også med klare krav om fortsatte forbedringer.[8][14][16]

Det gjorde juli 2026 til en måned, hvor Hørsholm Kommune ikke bare blev vurderet på sine ambitioner, men på evnen til at omsætte dem til konkrete resultater for virksomhederne i kommunen. Det var netop dér, den lokale erhvervspolitik blev afgjort.[7][8]

Kilder

Lignende indlæg