Konkursbølge skyller ind over Danmark: Hver femte virksomhed lukker med ansatte
I maj 2025 oplevede Danmark en markant stigning i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder. Ifølge Danmarks Statistik blev der registreret 232 sæsonkorrigerede konkurser, hvilket svarer til en stigning på 12,4% sammenlignet med april måned. Disse konkurser medførte et tab på 1.003 fuldtidsstillinger, en stigning på hele 36,5% i forhold til måneden før.
Sammenlignet med perioden december-februar var antallet af konkurser i marts-maj 10,5% højere, mens det samlede jobtab i samme periode faktisk faldt med 8,4%. Det indikerer en ændring i sammensætningen af de virksomheder, der går konkurs – færre ansatte per konkursramt virksomhed. Det er desuden værd at bemærke, at statistikken er blevet revideret bagud til 2009 for at udelukke grønlandske virksomheder, hvilket skaber bedre sammenlignelighed med andre erhvervsstatistikker.
Virksomhedernes levetid før konkurs: Flere år i drift før sammenbrud
Den gennemsnitlige levetid for de virksomheder, der gik konkurs i maj 2025, var 8,2 år. Når man ser på perioden januar til maj samlet, var levetiden i gennemsnit 7,8 år – en stigende tendens i forhold til tidligere år, hvor mange nystartede virksomheder gik konkurs inden for få år.
Brancheforskellene er dog markante. Virksomheder i landbrug og beslægtede erhverv havde en gennemsnitlig levetid på 14,6 år, mens virksomheder inden for byggeri og transport havde langt kortere levetider på henholdsvis 6,5 og 5,5 år. Bemærkelsesværdigt er det, at hoteller og lignende overnatningssteder i perioden havde en gennemsnitlig levetid på hele 20,1 år – men antallet af konkurser her er så lavt, at der let kan opstå store udsving fra år til år.
Høj andel af konkurser i små nulvirksomheder
I faktiske tal blev der i maj 2025 registreret 562 konkurser. Af disse vedrørte 217 virksomheder, som enten havde ansatte eller en omsætning på mindst én million kroner – svarende til 39% af de samlede konkurser. Det betyder også, at hele 345 konkurser skete i såkaldte nulvirksomheder, som hverken har ansatte eller væsentlig økonomisk aktivitet.
Selvom disse små virksomheder ofte ikke har direkte betydning for beskæftigelsen, så har deres store andel af konkurser betydning for den samlede statistik og for forståelsen af dynamikken i iværksættermiljøet.
Regionale forskelle: Hovedstaden hårdest ramt
Region Hovedstaden stod i maj for hele 37% af det samlede jobtab som følge af konkurser. Herefter fulgte Region Midtjylland med 25%, Region Sjælland med 17%, Region Syddanmark med 14% og Region Nordjylland med 7%. Der er foretaget en justering i metoden til at opgøre geografiske data, så virksomheder ikke tælles i den region, hvor konkursadvokaten har adresse – men derimod hvor virksomheden faktisk har haft hjemsted.
Denne præcisering har bidraget til en mere retvisende fordeling og hjælper beslutningstagere og erhvervsorganisationer med at målrette indsatsen i de mest belastede områder.
Et signal om økonomisk pres: Udviklingen kalder på opmærksomhed
De seneste tal giver et tydeligt billede af et erhvervsliv under pres. Stigningen i konkurser og jobtab kan få alvorlige konsekvenser for både arbejdsmarkedet og samfundsøkonomien. Tendenserne kan skyldes kombinationer af faktorer som inflation, stigende driftsomkostninger og lavere forbrugertillid.
Der er derfor behov for at analysere, hvilke forhold der fører til den stigende konkursrate – og hvordan man gennem politiske tiltag, støtteordninger eller rådgivning kan bidrage til, at sunde virksomheder ikke må lukke unødvendigt. I en tid med økonomisk usikkerhed bliver konkurrenceevne, finansiel robusthed og tilpasningsdygtighed centrale nøgleord for overlevelse.
KILDE: Danmarks Statistik